Velkommen!

Det smukke ved at se på mellemrummet mellem ordene, er, at uden mellemrummet, så var der intet ord.

Som menneske er jeg nysgerrig på livet.

Jeg søger at sanse livet, være opmærksom på tid og livets pauser, være nærværende og balanceret, være et godt medmenneske.

Jeg værdsætter jordkloden, naturens gaver og livets mangfoldighed, herunder både udfordringer og glæder. Jeg værdsætter stilhed og emptiness.

Min faglige interesse ligger i fosterperspektiver og mothering, men også i bevidsthed, livsudvikling og udvikling af vores fælles fundament på jordkloden.

Igennem bogværket “Livet er Mit – en bog om Dimensional Bevidsthed” har jeg inspireret mange mennesker til at åbne øjnene for livet, og blive tydelige med sig selv om, hvem de selv er, og hvordan de ønsker at leve livet.

Igennem mit speciale “En invitation til Foster-perspektiver – en kulturoverskridelse af fostertiden, graviditet og forældreskab” har jeg inspireret psykologien til at medtænke fostrets perspektiver på graviditeten, og til at muliggøre fosterperspektiver som et nyt fagbegreb i psykologien.

Via mit tilbud om sessioner og awakening meditationer til bl.a. mennesker i livsforandring, til gravide, til ledere og til mennesker uden for arbejdsmarkedet, har jeg bidraget til personlig vækst og nytænkning.

Igennem mit livs mange udfordringer har jeg lært om livets smerte, om livets glæder, om dybde og autencitet, om svaghed og styrke, om meningsfuldhed, om sorg, om vrede, om håbløshed og om at finde hjem til, hvem jeg selv er som menneske, sjæl og natur.